Efter et langt forløb hos terapeut, hvor man virkelig har oplevet at blive mødt, rummet og forstået siger terapeuten pludselig “jeg tror, det er ved at være tid til at stoppe…” Og der sidder man så alene med en følelse af tomhed eller noget der minder kærestesorger, og vil egentlig bare have terapeuten tilbage.
Kan man ikke leve uden sin terapeut, skal alle livets små bekymringer vendes med terapeuten, refererer man til sin terapeut som den, der ejer sandheden – ja, så er det virkelig tid til at komme ud på egne ben og mærke livet igen – man er blevet afhængig af sin terapeut. Et terapiforhold er ikke ligeværdigt, hvis der er afhængighed – ligesom i parforholdet i øvrigt.