“…liver er jo ikke en lang perlekæde af lykkelige øjeblikke, men begge dele – både lykken og sorgen.” Sagde Poul Nyrup i et interview, hvor han fortalte om at miste sin datter og om at leve med sorgen.
Lykken er følelse som alle andre følelser, men den her stræber vi efter. Og fordi vi stræber efter den, glemmer vi måske, at dét, der kan gøre os lykkelige, er lige her, lige for næsen af os.
For mange år siden fik jeg en lille bog, der hedder “13.000 ting at være lykkelig for”. En kvinde havde samlet og nedskrevet 13.000 situationer fra sin hverdag, hvor hun havde følt sig lykkelig. Og det er det, der er så fint ved bogen, og som glæder mig, hver gang jeg tager den frem – det er jo i hverdagen, jeg skal finde lykken. I de små øjeblikke, hvor jeg intet har gjort for, at lykken skal indfinde sig, men hvor den alligevel gør – fordi jeg vælger at se den lige dér.
Når jeg anerkender, at lykken findes i øjeblikke, ikke kun i særlige stunder, men også i helt almindelige øjeblikke, og at det handler om, at jeg giver mig selv lov til at føle mig lykkelig, så anderkender jeg også, at der er tider, hvor jeg ikke er lykkelig, hvor jeg føler sorg eller vrede, skuffelse…
Jeg synes, citatet ovenfor er så rammende og rigtigt – at lykken ikke findes uden sorgen, og at livet indeholder begge dele, om vi vil det eller ej. Lykken er lige her, lige foran os. Hvordan og hvorfor er individuelt. Men det er sorgen også – og den vælger vi ikke altid selv.
Her er et link til en lille øvelse i at genkende lykke