Ramt af stress – igen!

Share

TwoTreesweb_6156-01Hvorfor er det så mange, der bliver sygemeldt med stress – igen? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv, efter jeg nu igen har klienter, der – igen – er ramt af stress. Måske har de ikke fået den rette behandling i første omgang, hvis overhovedet nogen, eller måske har de bare ikke hørt ordentligt efter i timen.

Hvis man vil fremtidssikre sin stresstilstand, er man nødt til at erkende, at livet efter stress, er anderledes end livet før. Man må evaluere sine værdier for at finde ud af, hvordan man nu vil leve sit liv. Man må erkende, at livet efter stress vil se anderledes ud, og umiddelbart er det måske ikke så attraktivt.

Mange mennesker er ikke glade for forandringer – det skaber utryghed – og derfor vælger de, når sygdomsperioden er overstået og de føler sig fit-for-fight, at fortsætte, hvor de slap. Og et par måneder senere er de tilbage i sengen – nu med dobbelt smerte.

Stress skyldes ikke kun udefrakommende påvirkninger. Og vi kan ikke alene skyde skylden for stress på jobbet eller en dårlig chef. Eller andre. Hvis det synspunkt er udgangspunktet for stressbehandlingen, vil ansvaret for stresstilstanden også ligge udenfor individet.

For stress handler også om til at turde at sige nej, stress handler om at træffe de rigtige valg, stress handler om at kunne acceptere, at verden er anderledes end man ønsker og at lære at være med det.

Hvis vi læner sig op ad Eckhart Tolles tolkning ”stress handler om at være her, men ønske at være der”, får vi en god indgang til forståelsen af stress, og vi forstår, at jo mere bevidsthed vi får på vores valg og vores værdier, jo bedre bliver vi til at træffe de valg, der er rigtige for os, forandre det vi kan og lade det ligge, vi alligevel ikke kan forandre. Med andre ord leve i nuet.

De stressramte, der vælger også at kigge indad, vil for det meste opleve, at livet stress efter er endnu bedre. Fordi de netop tager sig selv alvorligt, forandrer deres måde at være i verden på, og lever i overensstemmelse med egne værdier og normer. Og fordi de har valgt at integrere den nye indsigt og skabt forandringen indeni at forvente, at verden forandrer sig.

Share

Skriv et svar