______________________________________________________________
Aldrig er ordet krise blevet anvendt så hyppigt som i de seneste år. Finanskrise, krise på boligmarkedet, krise på arbejdsmarkedet, eksportkrise, krise, krise, krise.
Også mennesket kan være i krise. Og ofte er mennesket ikke i krise, selvom det er dét ord, der bliver brugt til at beskrive tilstanden – man møder derimod blot modstand i livet. Modstand som skal og kan tackles, men som ikke nødvendigvis er lig med krise.
En krise er “… en reaktion – et gensvar – hos den enkelte på unormale, truende begivenheder eller krisesituationer, der indeholder tab eller trussel om tab af væsentlige livsværdier.” (Gyldendals psykologihåndbog)
Derudover skal følgende 3 aspekter altid være til stede
- krisen er udløst af en ydre begivenhed, der af den ramte fortolkes som et tab eller trussel om tab af noget for personen fundamentalt
- De normale problemløsningsmekanismer sættes ud af kraft og desorganisation og forvirring indtræder. Manglende handlekraft eller irrationel handlen er typisk
- Tilstanden er karakteriseret af følelsesmæssig oversvømmelse, voldsom gråd, diffust raseri og især angst er fremherskende.
(Gyldendals psykologihåndbog, 2005, p. 398)
En krise er kortvarig – heldigvis – og det er måden, man går gennem krisen på, der er afgørende for, om udbyttet bliver positivt eller negativt.