Terapi tager tid

Google+LinkedInFacebookShare

LightTrees_2975-01Terapi tager tid. I hvert fald hvis det skal holde i længden.

Ønsker man hurtige resultater, et quickfix, eller en nem genvej, er terapi sjældent løsningen. I terapi løses der op for problemstillinger som klienten har båret rundt på i mange år, og som han har lært at leve med – med utilfredshed og frustrationer over livet til følge.

Har man gennem flere år mærket en følelse af utilstrækkelighed, ensomhed eller manglende selvtillid, vil det tage tid at løsne op for det gamle mønster, acceptere fortiden og forstå og mærke sig selv på ny.

Hvor lang tid man skal bruge sammen med terapeuten, er forskelligt og ikke til at forudsige. Men det er sikkert, at når klienten involverer sig, føler sig tryg og har tilllid til terapeuten, er muligheden for udvikling og forløsning tættere på.

Google+LinkedInFacebookShare