Om sorg og om at turde forandringerne

Google+LinkedInFacebookShare

Livet er en lang forandring. Livet byder på sorger og glæder, det byder på udfordringer og det byder på forandringer. Og er vi bange for forandringerne, og vælger vi at gå udenom dem, vælger vi ikke livet.

At leve er at turde tage livet som det kommer. Sorgen forandrer, stor kærlighed forandrer, store udfordringer forandrer. Vi skal turde vælge at gå ind i smerten og sorgen, og turde lade den effekt, som smerten og sorgen vil have på os, komme til udtryk.

En af mine klienter, Helle, mistede sin far, der pludselig faldt om med hjertestop. Hun havde et godt og tæt forhold til sin far og følte en stor smerte ved tabet af ham. Helle gik i terapi, fordi hun tænkte, det ville være godt for hende, ikke fordi hun mærkede smerte, sorg eller var ked af det.

I starten var Helle distanceret, og det var godt. For man skal ikke kaste sig hovedkuls ud i smerten. Men langsomt valgte Helle at tage sin sorg alvorligt, mærke savnet efter sin far og erkende, at der var smerte indeni, som hun skulle tage hånd om.

Under terapiforløbet fik Helle flere indsigter. F. eks. forstod hun, at hun altid måtte leve med savnet af sin far. Det var en del af hendes skæbne. Hun satte ord på, hvad det var hun mistede, da faren døde, og på den måde blev sorgen mere konkret. Hun skrev et brev til sin far, og i brevet fortalte hun om sin kærlighed til ham, hvorfor hun var så vred på ham over, at han havde forlst hende og, hvad hun oplevede at have mistet ved hans død.

Helle valgte at gå ind i sorgsarbejdet og valgte dermed også, at hendes eget liv forandreredes – i Helles optik til det mere positive og nærværende. Hun valgte at tage sin skæbne på sig, og hun valgte at lære af den og leve med den.

For mig var det et meget smukt forløb, både som terapeut og som menneske.

Google+LinkedInFacebookShare