Om at skabe frihed i familielivet

Google+LinkedInFacebookShare

”Mon midtvejskriser også rammer kvinder – man hører ofte om, at mænd rammes af midtvejskriser, køber motorcykel, forlader konen gennem 30 år og finder en yngre version. Men hvad med kvinder, hvad gør de?”

 

Spørgsmålet kom fra en kvindelig klient, der i den grad følte, at livet var komplekst. Hun var i starten af fyrrene, gift, to små børn, mand med fuldtidsjob selv arbejdede hun deltid – og på den måde lignede hun vist mange andre kvinder i den samme alder.

Hun elskede familielivet og den tryghed, der var indenfor hjemmets 4 rammer. Og på samme tid oplevede hun trygheden som kvælende, og hverdagen var ofte en kamp mellem ansvaret for børnene, trygheden og den rare følelse af at komme hjem og trangen til frihed.

 

I takt med at hun var blevet ældre, var trangen til frihed (og følelsen af at, hun burde undertrykke den) blevet større. Nu sad hun hos mig, i et terapiforløb, og ville have den følelse til at gå væk.

Hun havde ikke energi til at kæmpe kampen mellem trangen til frihed og behovet for tryghed – og ville allerhelst bare have ro.

 

Frihed og retten til at råde over eget liv, skaber lykke – det er et eksistentielt faktum. I en eller anden grad stræber alle mennesker efter frihed og uafhængighed af andre. Og samtidig indgår vi i relationer, der stiller krav til os, fordi vi grundlæggende har behov for det. Det er komplekst!

 

”Men hvad så – hvad gør jeg?”, spurgte kvinden efter vi havde talt om de eksistentielle vilkår i livet og for kvinder i særdeleshed.

 

Ja, det er et godt spørgsmål, som der vel ikke er noget entydigt svar på. Vi talte om værdier og om, hvordan hun kunne indrette sit liv, så hun både tog sig kærligt af sin familie og kunne prioritere sig selv og gøre ting, som hun havde lyst til. Uden børn og mand.

 

Og vi brugte meget tid på at arbejde med, hvordan hun kunne acceptere den forbudte følelse – at hun ind i mellem bare ikke havde overskud til familien og bare drømte om at rejse langt væk

 

Acceptere og rumme lysten til at leve sit eget liv og samtidig leve med de valg, hun nu engang havde truffet.

Google+LinkedInFacebookShare