Om at erkende sandheden

Google+LinkedInFacebookShare

Lige pludselig krakelerede det billede hun havde af sig selv. Hun var ikke den succes, hun gerne ville være. Hun kunne mærke, at andre begyndte at se anderledes på hende – mere som én, der havde problemer end som én, der mestrede sit liv. Den hun gerne ville være, kunne hun ikke være, hvis hun skulle være  ærlig overfor sig selv. Det var svært at erkende overfor sig selv, at hun var andet end succes, succes og succes, og det var endnu værre, at andre også begyndte at se det. Jo mere hun prøvede at fastholde illusionen, jo værre fik hun det. Sandheden ville frem, men hun ville ikke sandheden.

 

Og sådan vil det altid være. Vi kan ikke lyve overfor os selv, for på et tidspunkt vil lyset trænge igennem selv den mindste sprække i facaden og sandheden om, at man ikke kun er succes, men også alt muligt andet vil komme frem. For kvinden ovenfor var det tid til at forstå, at hun var meget mere end det, hun viste omverden. Gennem årene havde hun glemt, at der er stor forskel på at have en rolle i forhold til omverden og selv tro på, at det er hele sandheden, og så det at have en rolle i forhold til omverden, og med sig selv vide, at man indeholder meget mere end det.

Google+LinkedInFacebookShare