Når radiotavsheden er rammer

Google+LinkedInFacebookShare

ShadowScreenweb_1694-01En klient, Julie, fandt sig pludselig i en situation, hvor hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Julie havde gennem et par år haft en relation til en kollega. De havde været meget fortrolige med hinanden, og Julie mente selv, at hun havde støttet kollegaen både gennem en opsigelse og en krise i ægteskabet. Men nu var der radiotavshed. Kollegaen var holdt op med at ringe. Når Julie ringede, blev der kun svaret kort, hvis telefonen overhovedet blev svaret. Måske blive der lovet at ringe tilbage, hvilket så ikke skete. Julie prøvede at maile, men hun fik intet svar.

Julie havde et par måneder tidligere været sygemeldt med stress og efterfølgende depressionslignende symptomer. Hun gik i terapi hos mig og var godt på vej. Men hun var også i en sårbar periode, og der skulle ikke så meget til at røre hende. Som det sker for så mange andre, der rammes af stress og depression, var hun i tvivl om, hvem hun var, hvad hun stod for og hvilke værdier, hun ville leve efter.

Hun var sårbar og stærk på samme tid og i fuld gang med at tage ansvar for sit liv. Hun ville leve, og hun ville forandre måden, hun var i sit liv på. Men hun havde også brug for støtte fra venner og familie. Og derfor ramte det ekstra hårdt, da vennen/kollegaen ikke svarede tilbage

Julie vidste ikke, hvad der var sket mellem dem. Og som så mange gør, vendte hun smerten indad og tog skylden på sig. Hun var overbevist om, at hun måtte have gjort noget forkert – vidste blot ikke hvad.

Og den anden – kollegaen og veninden – gav aldrig lyd fra sig. Julie fik aldrig svar på, hvad der var sket mellem dem, men lidt efter lidt fik Julie placeret ansvaret dér hvor det retteligt burde ligge, nemlig hos den anden. Ansvaret for ikke at melde ud, når noget ikke er som det burde være.

Jeg har selv oplevet radiotavshed, og kender følelsen af at stå uforstående tilbage og med følelsen af magtesløshed. Det gør ondt og rammer lige ind i eksistensen. Og lige dér er det dobbelt vigtigt ikke at vende smerten og uforståeligheden indad, men derimod vende den mod den anden, som ikke har modet til at melde ud, og som ikke forstår, hvilken konsekvens det kan have for den forurettede. Mig, Julie og alle de andre, der har oplevet radiotavshed.

 

Google+LinkedInFacebookShare