Huller i hukommelsen?

Google+LinkedInFacebookShare

flerefotos”Det er sjovt, hvordan min søster og jeg husker vores fars bryllup med sin nye kone vidt forskelligt”, sagde en af mine klienter. Terapi forløbet handlede om klientens relation til sin søster, og vi talte om forskellige episoder, der havde sået splid mellem dem. Eller rettere, havde fået min klient til at fjerne sig mere og mere fra sin søster.

”Min søster mener, at vi blev fuldstændig overset af vores far og hans nye kone til deres bryllup . Hele dagen sad vi i et hjørne, og var kun interessante for de voksne, når der skulle tages billeder. Så blev vi stillet op, sammen med hendes børn og smilede sødt”.

Omdrejningspunktet for Bentes terapi forløb var relationen til hendes søster, og deres mildt sagt komplicerede forhold. De så hinanden meget, men Bente følte at de på trods af det, var meget langt fra hindanden. Søsteren var vred over sin barndom, og hun var især vred på sin far. Bente havde haft en ok. barndom. Hverken mere eller mindre.

”Jeg husker dagen helt anderledes – masser af børn, der legede med hinanden på kryds og tværs. Min far så vi ikke meget til den dag, men det var ok. for mig, han havde jo noget andet, han skulle. Og jeg husker også, at han ind imellem spurgte os, hvordan vi havde det og om vi morede os”. ”Jeg husker, det som en god dag, og min søster bliver nærmest rasende på mig, hvis vi kommer til at tale om det, men jeg kan altså ikke genkende hendes version”.

To mennesker husker sjældent den samme oplevelse ens, og derfor er det godt grundlag for en uoverensstemmelse, når man begynder at diskutere, hvem der har ret.

Hukommelsen er en rekonstruktion af fortiden, og hvordan vi synes den burde være. Hukommelsen er ikke pålidelig, da vi kun lagrer fragmenter eller skitser af en oplevelse. Når oplevelsen skal genkaldes, fylder hjernen ind med det, der passer bedst ind i sammenhængen, afhængig af den stemning, vi oplevede og de erfaringer, vi har gjort os siden. Og på den måde skaber vi os et billede, som vi bliver mere og mere overbeviste er sandheden, jo oftere vi genkalder os det.

Vi vil erindre oplevelser i vores barndom forskelligt fra vores søskende, afhængigt af vores senere erfaringer i livet og med de mennesker, der var en del af oplevelsen. Og derfor må vi altid huske at respektere hinandens minder og den gamle sandhed om, at der findes ligeså mange sandheder, som der er mennesker til.

Google+LinkedInFacebookShare