En overgang…

Google+LinkedInFacebookShare

En kvindelig klient havde det svært. Hun stod midt livet, og hendes yngste barn var netop blevet student og stod foran den obligatoriske rejse, inden han formentlig skulle starte på uddannelse året efter.
Og nu gik det op for denne kvinde, at hun ikke skulle have børn boende hjemme mere, alderen blev tydelig, og hun var ramt af eksistentielle overvejelser om livsværdier, resten af livet og meningen med det hele.

Og det er jo store overvejelser at kaste sig ud i. Det er overvejelser, man kan gå ind i på et filosofisk plan, på et kognitivt plan og så kan man handle, altså være praktisk.

Sammen med denne klient arbejdede jeg på disse 3 planer. “hvis det du gør ikke virker, så må du forandre det, du gør”. Og måden denne kvinde levede sit liv på, virkede ikke længere. Vilkårene havde forandret sig – der var ikke længere børn hjemme, hun skulle tage sig af, og nu var der endnu mere tid til hende selv. Det var på samme tid rart og skræmmende, sagde hun,  og vi havde en lang proces, hvor hun dels frigjorde sig fra sin gamle rolle og forenede sig med den nye og fandt ud af, hvad hun ville med den ekstra tid.

VI arbejdede også med fremtiden, og hvad det ville sige at stå midt i livet. Vi talte om døden, og om vigtigheden af at leve nu og i sit eget liv, frem for i andres liv og i forventning om fremtiden. Den diskussion er af filosofisk karakter, men det at leve nu, er også et valg og en bevidst proces.

At livet forandrer sig er et vilkår, som vi mennesker må forholde os til. Og hver gang livet forandrer sig, konfronteres vi mere eller mindre bevidst med nogle grundvilkår, som f. eks meningsløshed. Og vi kommer bedst igennem disse forandringer og overgange, når vi forholder os til situationen, accepterer forandringen og slipper modstanden og finder vores egen mening i den – eller måske slipper jagten på mening.

 

Google+LinkedInFacebookShare