Beslut dig for forandringer og skriv!

Share

digtDu er ok – det er ok, men det betyder ikke, at du skal forblive i ”nedtrykt sindstilstand”.

Du kan søge hjælp hos en professionel, og du kan gøre nogle ting selv. Og uanset hvad du gør, skal du beslutte dig for det, og du skal beslutte dig for, at du vil gå 100 % ind for forandring og for at få det bedre.

Det er dit liv, og det er dit ansvar, og kun du kan forandre det.

 

Så tænk over plusser og minusser ved at have det, som du har det lige nu. Måske tænker du, at der ikke er nogle plusser ved at have det sådan her, men det ved jeg, at der er.

 

Måske er der et eller andet, du skal lære? Måske er der et område i dit liv, du skal blive klogere på?

 

Brug lidt tid på at tænke over plusserne.

 

Og sæt dig så ned og skriv. Kan du ikke finde på noget at skrive, så start med at skrive, hvad du tænker på, hvad du ser omkring dig, skriv evt. ”jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive nu”, skriv et eller andet – bare skriv, og når du har skrevet dig varm, kan du gå i gang med øvelsen.

 

Måske tager det 5 minutters skriveopvarmning, eller måske tager det flere dage – det er alt sammen ok!

Share

Skriv et svar