Accepter det, der er.

Google+LinkedInFacebookShare

Accept er det første skridt til at blive mere hel.

Som terapeut og coach ”prædiker” jeg ofte over for min klienter, at det at acceptere sig selv er starten på den positive udvikling. Og jeg kan godt høre, når jeg siger det, at det lyder fortærsket og som en kliché.

Så hvad betyder det? At acceptere sig selv betyder, at lægge pisken (den vi svirper sig selv over nakken med) på hylden og respektere vores følelser, lade dem være og give os selv ro.

Det betyder ikke, at vi accepterer en omstændighed eller en handling – det betyder, at vi accepterer, at vi har det, som vi har det. Accept handler om at komme overens med vores følelser, lukke ned for tankespindet og finde ro med den situation, vi nu engang er i.

Hvorfor? Fordi, når vi ikke accepterer os selv, modarbejder vi os selv. Og når vi bruger al vores energi på at modarbejde os selv, er det klart, at helingen vil tage lang tid.

Accept er ikke stilstand, accept er derimod det bedste udgangspunkt for at skabe en god forandring i livet.

Google+LinkedInFacebookShare